OM MIG

Jeg blev født i Isafjord, i det nordvestligste hjørne af Island. Min mor var islandsk og min far dansk. De kom fra meget forskellige miljøer, og måske var det derfor, min opvækst blev lidt tumultarisk og fordelt på tre forskellige lande: Island, Danmark og USA.  Som voksen har jeg heller ikke kunnet holde mig i ro. Jeg har boet og arbejdet i Frankrig, Danmark, Finland og Sverige, og jeg har tilbragt en hel del tid i Island, hvor jeg stadig har familie. 


Privat er jeg gift, har tre voksne børn og fem børnebørn. Med min mand bor jeg i Bagsværd, midt i den dejligst tænkelige, halvvilde have med en lille sø, som vi deler med fem andre familier.

 

Mit formelle arbejdsliv sluttede i 2008, da jeg valgte at sige mit faste job op for at prøve kræfter med forfatterdrømmen. Indtil da havde jeg en målrettet karriere, der sluttede med en årrække som professor i fransk litteratur ved Uppsala universitet.


Klik her for at læse om mine bøger


Hvis du vil vide mere om mit arbejdsliv, kan du se mit CV her:   

CV Brynja Svane

I vores lille sø er der ænder og rørhøns og blishøns, der yngler. Men en enkelt sommer kom en svane og slog sig ned. Jeg skyndte mig at tage et billede af min navnesøster.